søndag den 3. februar 2008

Schröder


Friedrich Ludwig Ulrich Schröder


Tysk dramatiker, skuespiller, instruktør og teaterleder.
Født 2.11.1744 – død 3.09.1816.


Blev den 8.11.1774 optaget i logen ”Emanuel zur Mainblume” under Storlogen af Hamburg.

Han blev den 24.8.1787 logens Ordførende Mester. Den 24.4.1799 blev han Deputeret Stormester og den 28.6.1814 Stormester for Storlogen af Hamburg.


Storlogen af Hamburg havde været med i arbejdet under Stricte Observans, men forlod dette system efter frimurerkonventet i Wilhelmsbad den 16.7.1782.


Storlogen nedsatte herefter et udvalg som skulle skabe et nyt ritual for Storlogens loger, et ritual der kun skulle beskæftige sig med de tre Johannesgrader. Schröder blev formand for dette udvalg.


Den 30.03.1798 trak Schröder sig tilbage som leder af teatret i Hamburg, og brugte nu al sin tid på at arbejde på det ny ritual. Han rejste rundt i Tyskland og talte med fremtrædende tyske frimurere og han indsamlede alt relevant materiale.


I år 1800 afsluttede Schröder sit arbejde med at skabe et nyt ritual, for de tre Johannesgrader, ud fra de gamle engelske ritualer, - hele Schröders frimureriske grundtanke hviler på Br. James Andersons Konstitutionsbog med "Frimurerens gamle Pligter - the old charhes".


Målet for Schröder havde været at skabe et ritual, som kunde virke på brødrenes sind ved sin klarhed, sin enkelhed, sin harmoniske skønhed, og sin indre sandhed.

I Schröders Ritual mærkes tydeligt, at målet er at opdrage menneskene til en moralsk livsførelse hér på jorden. Derfor er benyttelsen af symbolerne i Schröders Ritual forsøgt tilpasset, så de også kan benyttes af brødrene ude i det profane verden, - og på grund af symbolers enkelhed, så forstås de let, derfor huskes de, og dukker op i Br. bevidsthed, når de står på skillevejen mellem godt og ondt, skønt og grimt, sandt og usandt. Herved bliver symbolikken en moralsk ledetråd for hver enkel Br. i hans arbejdet på at lære sig selv at kende – hermed ledetråde i hans egen opdragelse og selv forædling.


Det nye Schröder Ritual blev godkendt og indførtes i Hamburgs Loger den 29. juni 1801. Ritualet blev ligeledes taget i brug af mange andre tyske loger.
Den første trykte udgave af ritualet udkom i 1816, med de små ændringer og tilføjelser der var sket siden 1801.


Da Schröder var en af datidens største skuespillere samt en dygtig instruktør, så kan disse egenskaber ses og høres i hans ritual. Derfor kræver logearbejdet efter det Schröderske Ritual, en logeledelse med ”lidt særlige” egenskaber.
Det er dette Schröder ritual, fra 1801, som Johanneslogeforbundets loger arbejder efter.

Ingen kommentarer: