Kend dig selv!
Livet er en gave, - men også en opgave.
Opgaven går ud på at skabe en meningsfyldt tilværelse i et fællesskab med andre.
Lykkes det, så er man i stand til at tage kampen op mod de udfordringer der følger, og man vil opleve en lige så stor glæde ved at give som ved at modtage.
Over porten til Apollo-templet i Delphi stod der
γυοτι σε αντου
”Gnoti se auton” = ”kend dig selv”. Disse ord kender de fleste, men kender de også sig selv?
Sikkert ikke, for på trods af at man virkelig gør en stor indsats for at lære sig selv at kende, så vil de fleste ikke nå frem til at vide alt om sig selv og om sine inderste hemmeligheder.
Vi er rimelig gode til at finde vej, ellers kan vi få hjælp af kort, eller GPS og anden moderne teknologi.
Men hvordan finder vi ind i os selv, - hvordan lærer vi os selv at kende, - og hvordan får vi et godt fællesskab med vore medmennesker?
Vor nationalskjald Benny Andersen siger det sådan:
”Her går vi – ved siden af hinanden, - imellem os er der tolv tusinde mil.
For stædige til at skyde en lille genvej – på godt og vel er smil.”
Vi bliver aldrig færdige med at lære os selv rigtigt at kende, - og derfor glemmer vi ofte dem vi går ved siden af.
Men vi kan ikke undvære fællesskabet
Det er i fællesskabet, at man henter sit kampmod, venskab, kærlighed, frihed, - og sine bedste allierede overfor tungsind.
Positive følelser er det bedste våben, når vi finder, at tilværelsen er meningsløs.
I positive følelser ligger der et mægtigt sprængstof til en ny og bedre verden.
Lad os derfor hylde kærligheden og venskabet, - for det som vi deler med andre, lever længere, end hvis vi beholdte det for os selv.
Kæmp for at lære dig selv at kende, - kæmp for at fjerne dine dårlige sider, og for at udvikle de bedste sider i dig. Hver dag er en gave. Udnyt denne gave. Pak den ud og del ud af den.
Tanken måler og vejer. Men det er ånden, der når ind til livets kerne og favner hemmeligheden, - og åndens frøkorn er udødeligt.
Livet er en gave, - men også en opgave.
Opgaven går ud på at skabe en meningsfyldt tilværelse i et fællesskab med andre.
Lykkes det, så er man i stand til at tage kampen op mod de udfordringer der følger, og man vil opleve en lige så stor glæde ved at give som ved at modtage.
Over porten til Apollo-templet i Delphi stod der
γυοτι σε αντου
”Gnoti se auton” = ”kend dig selv”. Disse ord kender de fleste, men kender de også sig selv?
Sikkert ikke, for på trods af at man virkelig gør en stor indsats for at lære sig selv at kende, så vil de fleste ikke nå frem til at vide alt om sig selv og om sine inderste hemmeligheder.
Vi er rimelig gode til at finde vej, ellers kan vi få hjælp af kort, eller GPS og anden moderne teknologi.
Men hvordan finder vi ind i os selv, - hvordan lærer vi os selv at kende, - og hvordan får vi et godt fællesskab med vore medmennesker?
Vor nationalskjald Benny Andersen siger det sådan:
”Her går vi – ved siden af hinanden, - imellem os er der tolv tusinde mil.
For stædige til at skyde en lille genvej – på godt og vel er smil.”
Vi bliver aldrig færdige med at lære os selv rigtigt at kende, - og derfor glemmer vi ofte dem vi går ved siden af.
Men vi kan ikke undvære fællesskabet
Det er i fællesskabet, at man henter sit kampmod, venskab, kærlighed, frihed, - og sine bedste allierede overfor tungsind.
Positive følelser er det bedste våben, når vi finder, at tilværelsen er meningsløs.
I positive følelser ligger der et mægtigt sprængstof til en ny og bedre verden.
Lad os derfor hylde kærligheden og venskabet, - for det som vi deler med andre, lever længere, end hvis vi beholdte det for os selv.
Kæmp for at lære dig selv at kende, - kæmp for at fjerne dine dårlige sider, og for at udvikle de bedste sider i dig. Hver dag er en gave. Udnyt denne gave. Pak den ud og del ud af den.
Tanken måler og vejer. Men det er ånden, der når ind til livets kerne og favner hemmeligheden, - og åndens frøkorn er udødeligt.
