fredag den 23. oktober 2009

Schröder

FRIEDRICH LUDWIG ULRICH SCHRÖDER

Schröders betydning for tysk frimureri.

Schröder (1744-1816) var teaterdirektør, forfatter og dramatiker, samt en af sin tids mest betydningsfulde Shakespeare fortolkere, - og samtidig en af de vigtigste reformatorer af tysk frimureri.

Frimureriet havde i Tyskland været inde i en stærk fremgang i anden halvdel af det 1800-århundrede, og overalt i Tyskland var der blevet oprettet nye loger, - mange af disse desværre ikke så regulære, som de burde være, ja i mange loger var frimureriet nærmest blevet til en slags "skuespil" eller "leg".

Frimureriet var "In" i visse af de bedre kredse, hvilket gjorde at der var personer som mente, at frimureriet kunne benyttes til at tjene hurtige penge.

Da de tre oprindelige frimurergrader, de tre Johannesgrader, også kaldet det blå frimureri, kun bestod af en Lærlingegrad, en Svendegrad og til sidst en Mestergrad, så var der personer, der syntes at disse tre grader kunne udvides med flere og mere fantastiske grader.

Der blev oprettet grader med rider ceremonier og flotte kostymer og endnu flottere titler, ikke kun på graderne, men også til de brødre der fik de forskellige grader.

Mange af disse fine titler og grader kunne ligefrem købes, ligesom man kunne købe patenter på oprettelse af loger.

Så det i Tyskland voksende frimureri var løbet ind i en alvorlig situation, - men heldigvis var der da også kræfter, som forsøgte at gøre frimureriet til det, som var den oprindelige mening med frimureriet.

Særligt konventet i Wilhelmsbad i 1782, hvor man gik bort fra "Strikte Observans", betød, at nu skulle der ske noget på det ritualmæssige område.

Schröder hørte, sammen med f. eks. Goethe og Herder, til de frimurerbrødre, der ønskede at vende tilbage til det oprindelige frimureris tre Johannesgrader, og derfor kastede Schröder sig ud i et forsøg på at finde frimureriets rødder, for - ud fra disse, at skabe et nyt ritual.

Ikke alene skrev han et ritual, han fortalte også hvordan indretningen skulle være, i de lokaler der blev benyttet til logesale, han udarbejde forslag til et arbejdstæppe, ja ... kort og godt, han skabte et komplet frimurerisk system.

Hans ritualer benytter et enkelt og let forståeligt sprog, og de ceremonier der skal udføres er enkle, men har trods det, en stor dybde, - samtidig har Schröder forsøgt at reducere antallet af de symboler der bruges i det frimureriske arbejde.

Når man arbejder med Schröders ritualer, kan man mærke teatermandens og dramatikerens tankegang.