FRIMURERI
Jeg tror at mange mennesker, i de omkring 300 år som det spekulative og åndelige frimureri har bestået, har følt, og tænk, at det er unaturligt, at voksne mænd, - på et tidspunkt endog hovedsageligt mænd fra de højere klasser i samfundet, - i dag mænd fra alle samfundsklasser, går i loge, for der sammen, i dybeste hemmelighed, at beskæftige sig med dødningehoveder, Salomos Tempel og lignende ”mærkelige” ting.
Derfor er det da også ganske naturligt, at mange har betragtet det, for udenforstående ganske ukendte frimureri, som noget ikke naturligt, - ja nærmest som noget, der kunne være direkte skadeligt for samfundet, - og om ikke for hele samfundet, så i det mindste for kirken...
Heldigvis er der i de senest år sket det, at frimureriet, i det mindste i Danmark, har været mere åbent omkring sit arbejde, - hvorfor man ude i befolkning, det frimureriet kalder den profane verden, er blevet mere forstående overfor det frimureriske arbejde.
Mange ”ikke frimurere” / profane, har i dag været inde i et eller flere af frimureriets huse, og har set en del af dette / disse huse, samt hørt om det arbejde der foregår i frimureriet, - hvilket igen har medført, at der har været en stigende positiv interesse for frimureriet, hermed også en øget tilgang til frimureriet.
Vore dages spekulative frimureri blev grundlagt i England / London den 24. juni 1717, herfra bredte det sig hurtigt til Frankrig, Holland, Tyskland, Sverige, Danmark, - således at der i dag findes frimureri i praktisk talt alle lande, der ikke styres af en diktator, eller af et tilsvarende styre.
Det hele begyndte med dannelsen af en Storloge i London, og i den forbindelse søgte man at finde frimureriets rødder langt tilbage i tiden, - muligvis var Adam den første frimurer, eller muligvis stammede frimureriet fra det gamle Ægypten, eller …
Disse tanker kan vi smile lidt af i dag, men for 300 år siden så man helt anderledes på mange ting, f.eks. på hvornår verden var skabt.
Selve begrebet ”frimurer” stammer fra det gode operative håndværk … murerfaget.
I middelalderen var det almindeligt at håndværkere indenfor et bestemt fag, sluttede sig sammen, og dannede håndværker lav, - mange steder var det nødvendigt at være medlem af et sådan lokalt lav, for at man kunne udføre sit håndværk.
Da man gik i gang med at bygge middelalderens store katedraler rundt omkring i Europa, så krævede disse fantastiske byggearbejder en høj specialviden, - en viden som oftest ikke fandtes indenfor det lokale murer lav, hvorfor man måtte tilkalde specialister andre steder fra, - og ofte også flere almindelige murere og andre bygningshåndværkere.
Disse specialister blev kaldt ”fri-murere” og fik deres egne opholdssteder på byggepladsen, såkaldte ”byggehytter”, på engelsk ”lodge”, som på dansk blev til ”loger”.
En anden forklaring på navnet ”frimurer” er, at disse frimurere var murer, der var særligt uddannet til at kunne tilhugge sten i bestemte former, samt til at udsmykke sten på en særlig måde.
I løbet af 1600-tallet standser de store katedralbyggerier, der var herefter ikke mere brug for de omrejsende specialister = ”frimurere”, ligesom der heller ikke længere var det store behov for, at man dannede lokale håndværker lav.
Derfor begyndte enkelte murer håndværker lav at optage mænd, der intet havde at gøre med det egentlige murer håndværk, som man før havde repræsenterede, - og hermed forvandlede de operative lav sig til at blive spekulative loger for mænd.
Nøjagtigt hvornår skete dette? Hvor opstod de første sådanne loger?
Hvad beskæftigede man sig med i disse loger?
Disse spørgsmål er det ikke helt enkelt at besvarer, da de kilder man har, er meget ufuldstændige.
Man forsøger historisk at skelne mellem ”operativt frimureri” og ”spekulativt frimureri”, og overgangen fra det ene til det andet har man fastsat til året 1717, vel vidende, at også før denne dato, var der dannet spekulative loger, der havde deres egne ”hemmeligheder”, - ”hemmeligheder” som de mere eller mindre, havde overtaget fra de operative murere, lige som man fra murerfaget overtog betegnelsen for de tre første grader, som værende lærlinge, svende og mestre.
Frimurerne overtog også murerhåndværkets forskellige redskaber, og benytter dem som symboler i det åndelige arbejde, - frimurerne er på en åndelig byggeplads, hvor man opfører et moralens tempel … både i den enkelte og for hele menneskeheden.
I 1723, altså 6 år efter at man havde grundlagt Storlogen i London, udkom Storlogens forfatning på tryk, - kaldet Storlogens Konstitutionsbog.
Denne Konstitution kunne købes af enhver, hvilket egentlig er ret enestående, når man tænker på, hvor hemmelighedsfuldt frimureriet senere blev.
Konstitutionsbogen bestod af fire afdelinger:
1, Frimureriets historie … 2, Frimureriets pligter … 3. Frimureriets almindelige forhold og endelig ... 4. Frimureriets sange.
Konstitutionsbogen var skrevet af, eller sammenfattet af, den presbyterianske præst James Anderson.
Bogen indeholder også nogle religiøse betragtninger, således står der, at:
”i gamle dage var murerne forpligtet til at tilslutte sig det lands eller den nations religion, i hvilket de befandt sig, men nu anses det for mere rådeligt kun at forpligtede dem til den religion, i hvilken alle mennesker stemmer overens, og ellers lade enhver beholde sin særlige mening, det vil sige, at de skal være gode og trofaste mænd eller mænd af ære og retskaffenhed, lige meget gennem hvilken sekt eller trosbekendelse de ellers adskilles.
Herigennem bliver mureriet et midtpunkt af forening og midlet til at stifte trofast venskab mellem personer, som ellers altid måtte have været fremmed for hinanden”.
Dette medmenneskelige synspunkt uddybes senere i Konstitutionsbogen, hvor der står:
”derfor må heller ingen private stridigheder eller kævlerier bringes indenfor logens dør, allermindst strid om religion, nationalitet eller statens styrelse, thi som murere, har vi den ovenfor beskrevne almindelige eller fælles religion … og når han forstår kunsten ret, vil han hverken være en tåbelig gudsfornægter eller et forvirret menneske uden religion”.
Hvordan det egentlige samvær mellem brødrene har været i 1717 ved vi ikke meget om, ligesom Konstitutionsbogen fra 1723 heller ikke siger så meget herom.
Logerne har givet haft nogle ritualer, og disse har haft et indhold af åndelig visdom, - sikkert med et anstrøg af alkymi og moral.
Hemmelighederne, om hvad der foregik blandt frimurerne, har virket dragende på de udenforstående, og dette gav meget hurtigt anledning til, at der blev udgivet såkaldte ”afsløringsskrifter”, hvor man fortalte om, eller søgte at fortælle om, hvad der foregik på en logeaften hos frimurerne.
Dengang, altså i 1717, var det sådan, at man ikke kunne søge om optagelse i en loge, man skulle foreslås til optagelse af et eller flere medlemmer af logen.
Denne regel er også gældende i dag.
Er man så blevet foreslået til optagelse af et medlem af en loge, så skal alle logens øvrige medlemmer enstemmigt tilslutte sig, at optagelsen kan ske.
Denne regel er med til at sikre harmoni i logen.
Frimureriet spredte sig som sagt hurtigt i Europa efter dets ”fødsel” i 1717. I 1737 kom det til Hamburg i Tyskland, - og i Skandinavien var det Sverige der først greb den frimureriske tanke, her åbnedes den første frimurerloge i Stockholm i 1735. Til Danmark kom frimureriet i 1743.
Jeg tror at mange mennesker, i de omkring 300 år som det spekulative og åndelige frimureri har bestået, har følt, og tænk, at det er unaturligt, at voksne mænd, - på et tidspunkt endog hovedsageligt mænd fra de højere klasser i samfundet, - i dag mænd fra alle samfundsklasser, går i loge, for der sammen, i dybeste hemmelighed, at beskæftige sig med dødningehoveder, Salomos Tempel og lignende ”mærkelige” ting.
Derfor er det da også ganske naturligt, at mange har betragtet det, for udenforstående ganske ukendte frimureri, som noget ikke naturligt, - ja nærmest som noget, der kunne være direkte skadeligt for samfundet, - og om ikke for hele samfundet, så i det mindste for kirken...
Heldigvis er der i de senest år sket det, at frimureriet, i det mindste i Danmark, har været mere åbent omkring sit arbejde, - hvorfor man ude i befolkning, det frimureriet kalder den profane verden, er blevet mere forstående overfor det frimureriske arbejde.
Mange ”ikke frimurere” / profane, har i dag været inde i et eller flere af frimureriets huse, og har set en del af dette / disse huse, samt hørt om det arbejde der foregår i frimureriet, - hvilket igen har medført, at der har været en stigende positiv interesse for frimureriet, hermed også en øget tilgang til frimureriet.
Vore dages spekulative frimureri blev grundlagt i England / London den 24. juni 1717, herfra bredte det sig hurtigt til Frankrig, Holland, Tyskland, Sverige, Danmark, - således at der i dag findes frimureri i praktisk talt alle lande, der ikke styres af en diktator, eller af et tilsvarende styre.
Det hele begyndte med dannelsen af en Storloge i London, og i den forbindelse søgte man at finde frimureriets rødder langt tilbage i tiden, - muligvis var Adam den første frimurer, eller muligvis stammede frimureriet fra det gamle Ægypten, eller …
Disse tanker kan vi smile lidt af i dag, men for 300 år siden så man helt anderledes på mange ting, f.eks. på hvornår verden var skabt.
Selve begrebet ”frimurer” stammer fra det gode operative håndværk … murerfaget.
I middelalderen var det almindeligt at håndværkere indenfor et bestemt fag, sluttede sig sammen, og dannede håndværker lav, - mange steder var det nødvendigt at være medlem af et sådan lokalt lav, for at man kunne udføre sit håndværk.
Da man gik i gang med at bygge middelalderens store katedraler rundt omkring i Europa, så krævede disse fantastiske byggearbejder en høj specialviden, - en viden som oftest ikke fandtes indenfor det lokale murer lav, hvorfor man måtte tilkalde specialister andre steder fra, - og ofte også flere almindelige murere og andre bygningshåndværkere.
Disse specialister blev kaldt ”fri-murere” og fik deres egne opholdssteder på byggepladsen, såkaldte ”byggehytter”, på engelsk ”lodge”, som på dansk blev til ”loger”.
En anden forklaring på navnet ”frimurer” er, at disse frimurere var murer, der var særligt uddannet til at kunne tilhugge sten i bestemte former, samt til at udsmykke sten på en særlig måde.
I løbet af 1600-tallet standser de store katedralbyggerier, der var herefter ikke mere brug for de omrejsende specialister = ”frimurere”, ligesom der heller ikke længere var det store behov for, at man dannede lokale håndværker lav.
Derfor begyndte enkelte murer håndværker lav at optage mænd, der intet havde at gøre med det egentlige murer håndværk, som man før havde repræsenterede, - og hermed forvandlede de operative lav sig til at blive spekulative loger for mænd.
Nøjagtigt hvornår skete dette? Hvor opstod de første sådanne loger?
Hvad beskæftigede man sig med i disse loger?
Disse spørgsmål er det ikke helt enkelt at besvarer, da de kilder man har, er meget ufuldstændige.
Man forsøger historisk at skelne mellem ”operativt frimureri” og ”spekulativt frimureri”, og overgangen fra det ene til det andet har man fastsat til året 1717, vel vidende, at også før denne dato, var der dannet spekulative loger, der havde deres egne ”hemmeligheder”, - ”hemmeligheder” som de mere eller mindre, havde overtaget fra de operative murere, lige som man fra murerfaget overtog betegnelsen for de tre første grader, som værende lærlinge, svende og mestre.
Frimurerne overtog også murerhåndværkets forskellige redskaber, og benytter dem som symboler i det åndelige arbejde, - frimurerne er på en åndelig byggeplads, hvor man opfører et moralens tempel … både i den enkelte og for hele menneskeheden.
I 1723, altså 6 år efter at man havde grundlagt Storlogen i London, udkom Storlogens forfatning på tryk, - kaldet Storlogens Konstitutionsbog.
Denne Konstitution kunne købes af enhver, hvilket egentlig er ret enestående, når man tænker på, hvor hemmelighedsfuldt frimureriet senere blev.
Konstitutionsbogen bestod af fire afdelinger:
1, Frimureriets historie … 2, Frimureriets pligter … 3. Frimureriets almindelige forhold og endelig ... 4. Frimureriets sange.
Konstitutionsbogen var skrevet af, eller sammenfattet af, den presbyterianske præst James Anderson.
Bogen indeholder også nogle religiøse betragtninger, således står der, at:
”i gamle dage var murerne forpligtet til at tilslutte sig det lands eller den nations religion, i hvilket de befandt sig, men nu anses det for mere rådeligt kun at forpligtede dem til den religion, i hvilken alle mennesker stemmer overens, og ellers lade enhver beholde sin særlige mening, det vil sige, at de skal være gode og trofaste mænd eller mænd af ære og retskaffenhed, lige meget gennem hvilken sekt eller trosbekendelse de ellers adskilles.
Herigennem bliver mureriet et midtpunkt af forening og midlet til at stifte trofast venskab mellem personer, som ellers altid måtte have været fremmed for hinanden”.
Dette medmenneskelige synspunkt uddybes senere i Konstitutionsbogen, hvor der står:
”derfor må heller ingen private stridigheder eller kævlerier bringes indenfor logens dør, allermindst strid om religion, nationalitet eller statens styrelse, thi som murere, har vi den ovenfor beskrevne almindelige eller fælles religion … og når han forstår kunsten ret, vil han hverken være en tåbelig gudsfornægter eller et forvirret menneske uden religion”.
Hvordan det egentlige samvær mellem brødrene har været i 1717 ved vi ikke meget om, ligesom Konstitutionsbogen fra 1723 heller ikke siger så meget herom.
Logerne har givet haft nogle ritualer, og disse har haft et indhold af åndelig visdom, - sikkert med et anstrøg af alkymi og moral.
Hemmelighederne, om hvad der foregik blandt frimurerne, har virket dragende på de udenforstående, og dette gav meget hurtigt anledning til, at der blev udgivet såkaldte ”afsløringsskrifter”, hvor man fortalte om, eller søgte at fortælle om, hvad der foregik på en logeaften hos frimurerne.
Dengang, altså i 1717, var det sådan, at man ikke kunne søge om optagelse i en loge, man skulle foreslås til optagelse af et eller flere medlemmer af logen.
Denne regel er også gældende i dag.
Er man så blevet foreslået til optagelse af et medlem af en loge, så skal alle logens øvrige medlemmer enstemmigt tilslutte sig, at optagelsen kan ske.
Denne regel er med til at sikre harmoni i logen.
Frimureriet spredte sig som sagt hurtigt i Europa efter dets ”fødsel” i 1717. I 1737 kom det til Hamburg i Tyskland, - og i Skandinavien var det Sverige der først greb den frimureriske tanke, her åbnedes den første frimurerloge i Stockholm i 1735. Til Danmark kom frimureriet i 1743.
