torsdag den 19. november 2009

De syv dødssynder … eller laster.

Allerede omkring år 600 lavede Pave Gregor den Store (540-604) en liste over syv dødssynder.
Hvis ikke disse synder blev skriftet og ”tilgivet”, ville de fører til åndelig død og fortabelse.

I 1200-tallet blev de syv dødssynder skrevet ind i den romersk-katolske kirkes bodsbøger, der benyttes i forbindelse med skriftemål.

I den protestantiske kirke er en synd en synd, stor eller lille, og dermed en slags oprør mod Gud, - men vi tror på, at dette oprør vil Gud heldigvis tilgive os, - hvis vi ønsker det, af ren kærlighed til os.

I dag er der næppe mange der kender disse syv dødssynder, men engang imellem kan det være sundt, at genopfriske gamle ”dyder”, herunder se lidt på, hvad man i ”de gode gamle dage” anså for godt, og for mindre godt. Man kan jo også spørge, om de syv dødssynder også gælder som synder i vore dage …

Vi lever jo i en meget oplyst tid, - der er ikke den ting man ikke kan sætte sig ind i, hvis man er en lille smule interesseret, så nu har jeg altså tænkt mig, at genopfriske de syv dødssynder, og se hvad de egentlig omhandler.

Først er det jo interessant, at der er tale om lige netop syv dødssynder.
Mange betragter jo syv som et heldigt tal, muligvis fordi det anses som et ”helligt” tal, - tænk blot på den syvarmede lysestage fra Salomons Tempel, eller når man siger 7 – 9 – 13, eller for syv søren, - der er jo også syv dage i en uge.

De syv dødssynder, som Pave Gregor den Store nævnte, er:
1. Superbia = hovmod, vi kan også kalde det stolthed
2. Avaritia = griskhed, eller gerrighed
3. Luxuria = utugt, eller nydelsessyge
4. Ira = vrede, eller ligefrem hidsighed
5. Gula = grådighed, eller griskhed
6. Invidia = misundelse
7. Acedia = dovenskab, ladhed og sløvhed

Lad os så se på de enkelte dødssynder.

1. Hovmod …
Hovmod indebærer en alt for høj vurdering af sig selv, en slags selvhævdelse, - modsat ydmyghed og kærlighed. Derfor er hovmod hovedsynden, og de øvrige seks syndere sidegrene. Når ens selvhævdelse kan blive en dødssynd, så er det fordi man mener, at man ikke har brug for Gud, … man kan selv klare det hele. Hovmod vil ofte fører til ensomhed, for alle ”de andre” er jo ikke noget særligt.

2. Griskhed …
eller grådighed / gerrighed tror jeg alle har mødt, … det kan dreje sig om f. eks. mad, men også penge, eller endnu være om magt. Man kan ikke få mad nok – penge nok – magt nok.
Griskhed kan være farlig, fordi flid, foretagsomhed, driftighed og andre gode egenskaber, desværre kan udvikle sig til griskhed. Man rager til sig, - ofte på andres bekostning. Et sted der kan få præg af griskhed, er når arvinger skal dele en arv, … et sådan sted burde der være fred og fordragelighed, - men det kan ende med familiestridighed.

3. Utugt …
en betegnelsen for seksuel samkvem uden for ægteskabet. Sex kan jo være (bør være) noget varmt og dejligt, - men det kan så sandelig også fører til ufred og roderi. Jeg tror at mange betragter orden ”utugt” som et gammeldags ord der er ”yt”.
I dag hedder det ”at være dydig” … Ordet / begrebet utugt er i dag vel nærmest noget som hentyder til et kriminelt forhold, - altså noget som man juridisk kan blive stillet til ansvar for. Det er nok de færreste mennesker, der sætter lighedstegn mellem utugt = og ægteskabelig utroskab …

4. Vrede …
er en naturlig følelse, - lige som glæde og sorg. Man kan give udtryk for vrede på flere måder, lige fra en let irritation, til en voldsom og intens vrede.
Desværre får vrede ofte mennesker til at miste selvbeherskelsen, - og så kan det gå grueligt galt. Vi kan alle blive vrede, og mange ønsker at give udtryk for deres vrede, i stedet for at lade vreden ”vende indad”. Man må arbejde på at bruge sin vrede på en konstruktiv måde. Man bør også huske, at det kan være en god ide, at tælle til 10, inden man giver udtryk for sin vrede.

5. Grådighed …
Mange mennesker betragter det ikke som en synd at være grådige, de udstiller gerne resultatet af deres grådighed, og lægger afstand til dem, der ikke forstår at ”skabe” store forgyldte resultater.
Der er endog dem, som til stadighed søger efter huller i systemet, så de kan opnå endnu flere penge på kistebunden. Taberne i dette grådige spil, er så andre mennesker, og også ofte miljøet.
Livet har først værdi, når den grådige kan vælte sig i penge, helst uden at have arbejdet for at få disse. Den grådige kan blive bange for, at andre har opnået at skrabe endnu mere til sig.

6. Misundelse …
De fleste mennesker har vel på et eller andet tidspunkt haft følelsen af misundelse, og vi ved, at misundelse ikke er noget positivt, det er en grim og smålig følelse. Vi bør være glade på andres vegne, når det går dem godt.
Misundelse afslører et svagt punkt i os selv. Jeg kan ikke tåle at andre kan noget jeg ikke kan, eller at andre har noget jeg ikke har. Prøv så at spørge dig selv, hvorfor kan jeg det ikke, - eller hvorfor har jeg det ikke, - muligvis fordi jeg har været for sløv. … Så var det da en mulighed at arbejde på at opfylde dine egne drømme, - at få noget ud af livet.

7. Dovenskab …
kan være årsagen til, at dit liv ikke er så godt som det kunne være.
Vi ved alle, at dovenskab er roden til alt ondt. Dovenskab er, at man ikke gør det, som skal gøres, og som man egentlig gerne vil gøre.
Du skal gide tage en beslutning, og gide at føre den ud i livet, også selv om du så må op af stolen. I øvrigt er det sådan, at dovenskab har det med at sprede sig, - først gad jeg ikke vaske op, nu gider jeg heller ikke gå ud med skraldebøtten o.s.v.
Man giver op, og kommer til at leve i et liv uden vækst. Dovenskab medfører at man til sidst slet ikke interesserer sig for sine omgivelser.

Dette var så en gennemgang af de syv dødssynder.
Jeg tror at jeg selv blev lidt klogere af at gennemgå dem.
Nu kan du så tænke nærmere over dem.

NB: den katolske kirke har i 2008 gennem Vatikanet udvidet listen med syv nye moderne synder:
1. Miljøforurening – 2. Genmanipulation – 3. Overdreven rigdom –
4. At udsætte andre for fattigdom –
5. Narkosmugling og brug af narkotika –
6. Moralsk diskutable eksperimenter på mennesker og dyr –
7. Brud på fundamentale menneskerettigheder.