Muslingeskallen som pilgrimssymbol

Hvad forstås ved en pilgrim?
Fra tidernes morgen har mennesket søgt mod udvalgte steder, - for at være ene - gøre bod og bede.

I den tidlige kristne kirke, særligt den katolske, var en pilgrim et menneske der drog af sted fra sit egent land, for at tage til et helligt sted i et andet land. Datidens turisme.

Korstogene havde bl.a. det formål at genåbne Det hellige Land for pilgrimme.

Hinduer valfarter til Ganges. Muhamedanere til Mekka, som er en af islams fem støttepiller. Jøderne til Grædemuren i Jerusalem.
Sådan har enhver religion steder, som anses for at være mere hellige end andre.

Selve ordet pilgrim kommer nok af det latinske ”peregrinus”, der betyder et menneske der er på et fremmed sted.

I middelalderen var det at tage på pilgrimsrejse en stor begivenhed, ikke mindst grundet transportmulighederne, eller manglen på samme.

En pilgrimsrejse kunne godt strække sig over flere år.

Dengang kunne man også, som en slags bod, i stedet for straf / eller som straf, blive pålagt at tage på pilgrimsfærd.

Men i forbindelse med reformationen i 1536 ophørte / afskaffedes en stor del af pilgrimsvandringerne.
Det var da kommet så vidt, at velhavende kunne skaffe sig syndsforladelse, ved at betale en ”professionel” pilgrim, for at foretage en besværlig rejse.

I dag – siden midten af 1990erne - er det så atter blevet ”moderne” at tage på store / lange eller små / korte pilgrimsvandringer.

De mindre pilgrimsvandringer er blevet en anderledes måde at gå i kirke på.

Pilgrimsvandringer er efterhånden blevet populær, og mange steder i Danmark arrangeres ”gåtur med Vorherre”.

Hvad gør at et sted bliver helligt?
Meget ofte er der knyttet en særlig hellig person til stedet, -
det kan f.eks. være en person, der har lidt martyrdøden.

Middelalderens tre vigtigste kristne valfartssteder var Jerusalem (Kristus), Rom (apostlen Peter) og Santiago de Compostela i provinsen Galicien i Nordspanien (apostlen Jakob).

Det er denne sidste – apostlen Jakob – der har fået muslingeskallen knyttet til pilgrimsrejser.
Muslingeskallen har ligefrem fået navn efter Jakob = Ibskallen, idet Ib er en dansk sammentrækning af Jakob.

Byen Santiago har også navn efter Sankt Jakob (Sankt Iaco).
Byen ligger tæt på Atlanterhavet, og på stranden lå masser af kammuslinger, noget som pilgrimme fra det indre Europa, anså som noget helt specielt, hvorfor en sådan muslingeskal kunne være et bevis på, at man havde været i Santiago.
I en muslingeskal blev der boret hul, og muslingeskallen kunne nu sættes fast på tøjet eller rejsetasken.

Ved apostelens grav i Santiago uddeltes små muslinger som souvenir.
Besøgende i Jerusalem hjembragte ofte en palmegren. Eller fik en palmegren på deres gravsten.

Nationalmuseet i Danmark – og mange lokale museer - har samling af Ibskaller, - en del af disse er fundet i sløjfede grave.
Man kan også finde gravsten, hvor på er afbilledet en Ibskal.

Ifølge en legende var Frankerkongen, den hellige romerske kejser Karl den Store (742-814)

den første, som gjorde en pilgrimsfærd til Skt. Jakobs grav i Spanien.

Et godt spørgsmål er så, hvordan apostlen Jakob, en bror til evangelisten Johannes, altså den ene af de to Zebedæus sønner, - hvordan skulle denne Jakob kunne være blevet begravet i Santiago i Spanien?

I Apostlenes gerninger (12:2) fortælles det, at kong Herodes Agrippa lod Jakob henrette med sværd, antagelig i påsken - i år 44.

Altså blev Jakob den første af Jesu apostle, der led martyrdød.
Skt. Jakob kaldes også for Jakob den ældre og Jakob den store. Hans helgendag er den 25. juli.

Der er imidlertid en legende der lader Jacobs døde legeme overføre til Santiago i Spanien, sejlende på en bred sten, fra Palæstina.
En anden legende fortæller, at Jakobs døde legeme blev ført til Santiago af Hermogenes og Philetus.
I den tidlige middelalder var sådanne sagn og legender nærmest det samme som historisk virkelighed.


Af andre meget besøgte moderne kristne pilgrimssteder kan nævnes:
Nidaros i Trondheim i Norge, med Olav den Helliges helbredende kilde.
San Giovanni Rotonda i Syditalien, med den i 2002 helgen kårede kapucinermunk pater Pio (1887-1968)
Irlands hellige bjerg Croagh Patrick (763 m.), opkaldt efter den irske helgen St. Patrick der i år 441 opholdt sig på bjerget i 40 dage. Skal helst besøges den sidste søndag i juli
Byen Fatima i Portugal, hvor Jomfru Maria i 1917 åbenbarede sig for tre børn.
Munkerepublikken på den græske halvø Athos, med sine 20 klostersamfund, - også kaldet Jomfru Marias have.
Paulinerklostret Jasna Góra i Czestochowa, Polen, med en ikon af den sorte madonna.
Canterbury Katedralen i Sydengland. Her var Thomas Becket (1118-1170) ærkebiskop, og blev myrdet i selve kirken i 1170 af fire af kongens ridder. Thomas blev kanoniseret 1173 - hans festdag er den 29.12.

Er en frimurer også en pilgrim?

I en af de frimureriske grader (VIII.) bærer brødrene en Ibskalle,

- disse brødre er altså en slags pilgrimme.
På deres vandring gennem den jordiske tilværelse, - og gennem de forskellige grader, burde disse brødre være nået frem til et mål.

(Hele jordelivet kan i øvrigt være en pilgrimsfærd mod det himmelske Jerusalem)
Muligvis vil disse brødre herefter være i stand til – på forskellig måde – at hjælpe andre frem mod dette mål.


Muslingen – og andre sammenhænge.
Ærkeenglen Rafael er – blandt andet – beskytter af vandringsmanden / pilgrimmen.

Legenden siger at Johannes Døberen brugte en muslingeskal til at øse dåbsvandet op med.
I Søndermarkskirken i Viborg er døbefonten en meget stor ægte muslingeskal.

Perlemuslingen er et Maria symbol, - for Maria gemte i sit skød ”en kostelig perle” (Kristus).
Perlen løsnede sig fra muslingen uden at dens væsen ændredes.
Kristus har derfor heller ikke brudt Marias jomfruelighed, ved at lade sig føde af hende.

Anna, Jomfru Marias mor, havde i barokken (1600-1750) også muslingen som symbol …
muslingen der gemmer en kost bar perle (Maria).

Birgitta, ”seersken fra Norden” 1303-1373,født på Finstagård i Uppland, Sverige, stifterinde af Vadstenaklosteret, ved Linköping, derfor også kaldet Birgitta af Vadstena, død i Rom, vises af og til som pilgrim med pilgrimsstav, pilgrims vadsæk og pilgrims hat med musling, - hun havde da også været i Santiago.

Venus (Afrodite) fødes af havets skum – stående på en muslingeskal - allerede på Pompejis freskomalerier.
Dette motiv er senere anvendt af adskillige kunstnere.

I kristen symbolik kan muslingeskallen være et billede på graven, der omslutter mennesket efter døden, indtil genopstandelsen.

Pave Benedikt XVI`s våbenskjold indeholder bl.a. en gul muslingeskal på rød baggrund.

Kirkefaderen Augustin skal som dreng have forsøgt at tømme havet med en muslingeskal.

Prøv at lytte til ”Pilgrimskoret” i Richard Wagners opera ”Tannhäuser”.

Bøger om emnet er der masser af, - her blot et par eksempler:
Pilgrimme og Pilgrimsrejser – Maria-åbenbaringen i Fatima - Pater Pio.