onsdag den 18. marts 2009

Greven af Saint-Germain.

Når man er interesseret i frimureriets historie og søger rundt i denne, så støder man af og til på forskellige spædende bipersoner, - og sådan stødte jeg på Greven af Saint-Germain.

Jeg var interesseret i:
1. Kong Frederik den II, kaldet den Store,
2. Hertug Ferdinand af Braunschweig
3. Landgreve Prins Carl af Hessen og
4. Greve Christian Conrad Danneskiold-Laurvig.

Alle disse fire frimurere har været i kontakt med Greven af Saint-Germain, - men særligt
Prins Carl, - hos hvem den mystiske greve døde den 27. februar 1784, - for herefter at blive
begravet i Sankt Nikolai kirke i Eckernförde.

I Eckernförde Kirkebogen kan læses:
"1784 – nr. 12 – død den 27. februar – begravet den 2. marts – Den der kaldte sig Grev von St. Germein og Weldona – andre oplysninger kendes ikke – i stilhed gravsat i herværende kirke”.
Desuden fremgår det at der er betalt 12 rigsdaler for gravstedet i 30 år, - samt at begravelsen er sket om morgenen den 2. marts.

Yderligere har borgmesteren i Eckernförde, den 3. april 1784, ladet bekendtgøre, at da Greven af Saint-Germain og Welldone, der har opholdt sig her i landet i 4 år, er død, og man intet testamente har fundet, da anmodes arvinger og indehavere af fordringer til at berigtige sådant inden 6 uger, for indenlandskes vedkommende, og 12 uger for udenlandske, da man ellers vil fortabe sine rettigheder.

Grev Saint-Germains død meddeles også i ”Neuen Braunchweigischen Nachrichten” nr. 56 af 6. april 1784, og nr. 59 af 12. april 1784, - i sidst nævnte udgave med en pæn nekrolog, - skrevet på foranledning af Hertug Ferdinand.

Intet tyder på at Greven af Saint-Germain på noget tidspunkt er blevet optaget i frimureriet, - men den omtalte greves liv og levned er lidt af en gåde og ret interessant.

Ingen ved rigtigt noget om hans fødsel og herkomst, - men noget tyder på at han var en uægte søn af Fyrst Francis Leopold Ragoczy af Transsylvanien, og at han er født 1691 eller 1692.

Han er sandsynligvis opvokset hos den sidste Hertug af Medicis, Gian Gastoni (1671-1737), der også var den sidste Storhertug af Toscana, - hvilket kan forklare hvordan Saint-Germain kunnet bevæge sig i datidens højere kredse.

Han havde i øvrigt en stor historisk viden og talte italiensk, fransk, tysk, engelsk, spansk og portugisisk nærmest flydende, - muligvis med en lille accent.

Han var godt inde i kemi, - havde viden om urter og om fremstilling af urtemedicin.
Han havde sin egen ”livs eliksir”, vist nok en slags te, som angiveligt skulle have forlænget hans liv.
Desuden levede han efter en selvkomponeret diæt, der nærmest bestod af gryn, brød og hvidt kød fra fjerkræ.

Nogle mente han var alkymist, - men det han beskæftigede sig med, vil nærmest være det, vi i dag kalder for kemiske forsøg.

Han vidste en del om ædelstene, - var en glimrende violinspiller, og kunne også gøre sig gældende som kunstmaler.

Det var hans kemiske forsøg der i 1779 bragte ham til Prins Carl af Hessen, - idet Greven af Saint-Germain mentes at have en viden om fremstilling farver, der bl.a. kunne få selv de billigste stoffer til at ligne silke.
Hos Prins Carl blev der i Eckernförde skabt en fabrik, der skulle fremstille Grev Saint-Germans produkter, men desværre døde Greve, inden fabrikken kom rigtigt i gang.

Grev Saint-Germain er, - både i sin egen tid og senere, blevet beskrevet som Hof embedsmand, eventyrer, bedrager, svindler, opfinder, alkymist, pianist, violinist, komponist, okkultist med meget mere, og der fortælles de mest utrolige historien om ham.

Han ”hævdede” af og til, at han ikke at kunne ældes, - samt at han havde oplevet talrige historiske begivenheder.
Han kunne f. eks, fortælle om sine samtaler med dronningen af Saba, - eller om dengang han havde deltaget i brylluppet i Kana.

Selv i vore dage, er der mennesker som betragter ham som udødelig, - og som mener at han stadig lever ...
Han skulle således, - efter sigende, være leder af den europæiske gren af den Hermetic Order of the Golden Dawn, en hemmelig okkult orden, grundlagt i 1888.

Det meste af sit liv tilbragt han i de høje kredse, bl.a. ved det franske hof, hvor han havde vundet Madame Marquise de Pompadours fortrolighed (Jeanne-Antionette Poisson 1721-1764), og omgikkes Frankrigs Konge Ludvig den 15.

Overalt hvor han kom frem, fortæller man, at han var ulasteligt klædt og ofte prydet med diamanter.
Ingen er imidlertid i stand til at fortælle, hvor han fik sine økonomiske midler fra, - så alt herom må blive gætteri.

For det meste nævnes han som Grev eller Marquis Saint-Germain, hvilket skulle komme fra latinsk Sanctus Germanus = Hellig Broder, - men han benyttede også andre navne, - hvilket vist ikke var helt ualmindeligt i 1700-tallet.
(f.eks. Chevalier de Welidone/Welldone – Catalani – Marguise de la Croix Noire – Comte Belmar)

Greven af Saint-Germain siges at være forfatter til bogen ”La Trés Sainte Trinosophie”, oversat til engelsk under titlen ”The Most Holy Trinosophia.
Bogens historie er i sig selv temmelig mærkelig, og ikke meget tyder på at Greven er bogens forfatter.
Bogen er desuden stærkt knyttet til en anden mystisk person fra samme tidsperiode, nemlig den såkaldte Grev Alessandro Cagliostro = ærkesvindleren Giuseppe Balsamo.

Marie Antoinett von Lowzow er forfatter til bogen ”Saint-Germain, Den mystiske greve”.
Denne bog belyser hans liv og karakter gennem samtidens udtalelser og dokumenter, og giver et billede af en meget farverig personlighed.

Ingen kommentarer: