Når men læser bogen Akhnaton, af den ægyptiske forfatter og nobelpristager Naguib Mahfouz, så får man lyst til at vide mere om denne Akhnaton – og hans tid i Ægypten.
Akhnaton var ægyptisk farao i det 18. dynasti, det Nye Rige, født ca. år 1370 f.kr. og regerede i årene ca. 1353-1335 f.kr. (Nogle steder er regeringsperioden sat 1364-1347).
Han var søn af farao Amenhotep III der regerede ca. 1391-1353 - og denne første hustru og dronning Titye.
Akhnatons udseende har tilsyneladende ikke været helt normalt efter datidens normer. Han har vist set lidt kvindelig ud, og har haft en stor mave og store lår. Hans udseende kan skyldes en arvelig sygdom (Merfans).
Da hans far Amenhotep døde kom Akhnaton på tronen, - muligvis havde han været medregent i et år.
Akhnaton forsøgte i sin regeringsperiode at ændre det ægyptiske folk tro, fra det, at tilbede mange guder, til kun at tilbede én gud.
Hidtil havde man i Ægypten tilbedt flere guder med Amon, skaberguden, Thebens lokale gud, som hovedgud - og med et stort og stærkt præsteskab, - et præsteskab som nærmede sig at være en konkurrent til det herskende styre.
Nu forsøgte Akhnaton at indføre Aton (solen) – nogle steder kaldet Aten - som den eneste gud.
Akhnaton kaldes derfor ofte den første monoteist. Aton religionen omfattede et evigt liv efter døden, men nu ikke længere gennem dødsguden Osiris.
Aton vises ofte som en lysende solskive, med lange solstråler der afsluttes hænder. Af og til har en af disse hænder et Ankh-kors i hånden, symbolet på liv. Men Ankh-korset ses også i hånden på flere andre af Ægyptens guder.
Akhnaton byggede en ny hovedstad i Hermopolis, ved breden af Nilen. Den ny by bestod af en Nordby og en Centralby, forbundet med en ca. 50 meter bred processionsvej. I Centralbyen lå et lille og et stort Aton tempel samt hoved paladset. Byen fik navnet Akhet-Aton, hvilket betyder Solens horisont. (i dag Tell el Amarna).
Akhnaton hed oprindeligt Amenhotep-Neter-Hequa-Wast (Amon er tilfreds guddommelig hersker over Theben) og blev indsat som farao som Amenhotep IV, men han ændrede sit navn til Uan-Ra-Akhnaton, hvilket skulle betyde ”Den der er nyttig for Aton” - ”Atons ånd” eller ”Atons tjener”.
Akhnaton giftede sig med Nefertiti (Nefertiit/Nofretete) ”den smukke er kommet”, der menes at have været datter af en embedsmand ved hoffet, ved navn Ay.
Nefertitis mor er ukendt, men hendes stedmoder eller amme menes at have heddet Ti.
Nogle mener at Nefertiti var en mitannisk prinsesse, der var gift med Akhnatons far – andre mener at hun var datter af Akhnatons far og altså halvsøster til Akhnaton.
Ægteskabet beskrives af de fleste som værende harmonisk – ja ligefrem idyllisk. Dog er der noget der tyder på at Nefertiti ender med på en eller anden måde at blive udstødt eller falde i unåde i Aknatons sidste år.
Blev hun udkonkurreret af en anden? Sidehustruen Kiya?
Meget tyder dog på at Nefertiti levede da Akhnaton døde.
Alle kender den smukke bemalede buste af Nefertiti, den blev fundet i et billedhuggerværksted i al-Amarna i 1912.
Akhnaton og Nefertiti var de eneste to der måtte tilbede den eneste sande gud Aton direkte, - folket skulle tilbede Aton gennem Akhnaton. Der var altså tale om en slags treenighed mellem Aton – Akhnaton og Nefertiti.
Akhnaton forfattede også hymner til Aton, hymner der minder en del om Salomons Højsang. Desuden skrev Akhnaton en bog om Atons virke i verden, - kaldet Aton-hymnen, bogen kan til en vis grad sammenlignes med Bibelen.
I en af Akhnatons hymner beskrives verdens skabelse således: Hvor mangfoldigt er ikke det du har skabt, skønt det er skjult for menneskets ansigt, du, eneste gud uden nogen ved din side! … Du skaber årstiderne for at dine skabninger kan leve. Vinteren for at køle dem, sommerens glød så de kan mærke din fylde,
Det lykkedes ikke for Akhnaton at få indført den eneste sande gud.
Amon præsteskabet var ham for stærk en modstander, og det Ægyptiske folk havde det lidt vanskeligt ved at forstå, at man efter generationer af forfædre, der havde tilbedt flere guder, nu kun skulle tilbedes en gud.
Akhnaton kaldes af sine modstandere for ”kætteren” eller ”misdæderen fra el-Amarna”.
Hvordan Akhnaton døde vides ikke – nogle mener at han blev myrdet, andre at han blev syg og døde – atter andre at han blev fordrevet fra Ægypten.
Akhnatons hovedstad Akhet-Aton sank i grus efter Akhnatons død, - man har i 1880erne i byens ruiner, fundet et kongeligt arkiv, med hundredvis af lertavler, der går flere generationer tilbage.
Efter Akhnatons død (ca. år 1335 f.kr.) fik hans søn Tut Ankh Amon – der kun var 9-10 år, regeringsmagten, og man indført igen den gamle Amon religion.
Hovedstaden blev nu Memphis - og Amons præsteskab var igen glade.
Tut Ankh Amon blev kun 17-19 år. Oprindeligt hed han Tut Ankh Aton, men det gik jo ikke, så det fik Amon præsteskabet hurtigt lavet om på.
Han regerede ca. 1335-1323 f.kr. Han blev gift med Ankhesenpaaten, en datter af Akhnaton og Nefertiti.
Ved Tut Ankh Amons død – og begravelse i Kongernes Dal, går arvefølgen næsten i stykker.
(Hans grav blev fundet i november 1922)
Tut efterfølger var Ay, den kongelige rådgiver og Nefertitis far. Han var nu en ældre mand.
Og da Ay dør, er det Akhnatons tidligere hærfører Horemheb, der kommer på tronen.
Nogle steder nævnes det var Akhnatons søn Seth også har været regent, under navnet Smenkhkare, - men at han blev dræbt i kamp om tronen mellem ham og hans lillebror Tut.
Atter andre mener at regenten Smenkhkare var gift med Akhnatons datter Meritaten, og at denne svigersøns fulde navn var Nefer-refru-aten, og at han i nogle år var Akhnatons medregent.
En hel fantastisk historie vil gøre regenten Smenkhkare til dronning Nefertiti i forklædning. Fakta er, at personen Smenkhkare er en gåde.
Det menes at Akhnaton og Nefertiti havde seks biologiske børn, - der alle var piger.
Den ældste af dem var prinsesse Meritaten – så kom Meketaten, dernæst Ankhesenpaaten.
Meketaten døde, til forældrenes store sorg, som barn.
Men Akhnaton menes desuden at havde haft de ovennævnte to sønner, Seth og Tut, der - for at få ret til tronen, fik status som Nefertitis sønner…
Der er en historie om at Akhnatons søn Seth (regeringsnavn Smenkhkare?) var søn af Akhnaton og hans mor, en anden teori er, at Seth var Akhnatons bror, - eller halvbroder, - og at han var far til Tut …
Andre mener af Nefertitis medhustru Kiya var moder til Tut.
Eller … at Tut – som Seth, var bror til Akhnaton –
Eller … at Tur var Akhnatons nevø og / eller svigersøn, gift med Akhnatons datter Ankhesenpaaten.
Det er muligt at Jødedommen er en arv fra Akhnatons tro på den ene eneste gud, - og at kristendommen fra Akhnaton har arvet treenigheden.
Prøv at læse:
Nefertiti - Dødebogen ... af Nick Drake ... En historisk krimi, hvor politimanden Rahotep skal efterforske sagen om den forsvundne Nefertiti.
Josef og hans brødre ... af Thomas Mann
mandag den 31. december 2007
Akhnaton
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar