Viser opslag med etiketten Frimureri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frimureri. Vis alle opslag

lørdag den 25. oktober 2014


Lidt om … Johanneslogeforbundet af Gamle, Frie og Antagne Murere.

I henhold til Johanneslogeforbunds ”Forfatning og Vedtægter”
så arbejder forbund efter det … universelle humanitære system, og benytter det … Schröderske Ritual af 1801.

Det at forbundet arbejder efter det … universelle humanitært system,
er en betegnelse, der stammer fra tysk frimureri, hvor betegnelsen benyttes til,
at adskille to forskellige frimureriske systemer.

Nemlig det frimureri der bygger på en kristen trosbekendelse, –
og det frimureri der, som i Johanneslogeforbundet, IKKE kræver en bestemt trosbekendelse, - MEN kræver, at brødrene er bevidste om en guddommelig skaberånd, altså har en tro, - og ærer denne skaberånden gennem begrebet …
Alle Verdeners Store Bygmester.

Når vi i Johanneslogeforbundet har betegnelsen humanitært frimureri, så skyldes det,
at forbundet og dets loger har sine rødder i det tyske humanitære frimureri.

Forbundets første loge, – Christian til Palmetræet, - blev oprette med hjælp fra logen ”Ferdinande Caroline” i Hamburg, og alle forbundets loger er stiftet, som loger hørende ind under Storlogen af Hamburg.

Christian til Palmetræet fik sit patent den 17. november år 1900 –
som loge nr. 32 under Storlogen af Hamburg.

Derfor arbejder forbunds loger med det tyske Schröder Ritual, - som de eneste loger i Danmark.

Det Schröderske Ritual er udarbejdet af Fridrich Ludewig Ulrich Schröder,
i årene fra begyndelsen af 1790-erne og frem til den 29. juni 1801, hvor ritualet blev godkendt, som Storlogen af Hamburgs ritual.

Det Schröder ritual som i dag benytter i Johanneslogeforbundet, er oversat fra tysk
af br. cand.polyt. Peter Andreas Fenger i november 1932.

Broder Fenger blev optaget i logen ”Christian til Palmetræet” den 01. marts 1901, … altså ganske kort efter, at logen var blevet indviet, - den 17. januar 1901.

Br. Fenger var senere blandt stifterne af logen ”De gamle Pligter”, den 01. oktober 1921,
hvor han fik medlemsnummer 1 i logen.

Logerne De gamle Pligter og Ygdrasil har konstitutioner dateret 1. oktober 1921 …
De gamle Pligter som loge nr. 57 … og Ygdrasil som loge nr. 58
Under Storlogen af Hamburg.

Men … tilbage til vort Schröderske ritual.
I tidens løb har der af og til været tilløb til, at ændre i ritualet,
men … heldigvis har generation efter generation af embedsmænd i Johanneslogeforbundets loger, sørget for, at disse ændringer kun er få og meget små, således, at vi i dag stadig, – med stolthed, – kan ”prale” lidt af, at vi benytter et over 200 år gammelt Schrödersk Ritual.

Den største ændring der er foretaget i Forbundets ritualer, er en ændring i Lærlingeritualet, 
en ændring der blev foretaget i forbindelse med, at vi afbrød vore forbindelser til tysk frimureri, - og …
den 28. september 1959 indgik en gensidige uopsigelig overenskomst med
                                        Den Danske Frimurerorden.

Ordenen godkendte vore Schröder Ritualer, men …
man ville være meget glade, hvis vi i forbindelse med optagelse i vor Lærlingegrad, vil indføje en ændring, - denne ændring blev så tilføjet ritualet, men var altså ikke med i Schröders Ritual for Lærlingegraden.

Schröder beskæftigede sig også med, at skrive, - samt udgive, materiale til brug for instruktioner (foredrag) i de tre Johannesgrader, og han ønskede, at hver grad skulle have en katekismus, som grundigt gennemgik gradens symboler og ritual.

I 1872 påtog en br. Robert Fischer fra Gera i Tyskland, sig den opgave,
grundigt at bearbejde de gamle katekismer, - og det er hans arbejde fra 1872,
som forbundet, - i oversættelse, - benytter i dag.

Der er næppe tvivl om, at da den Engelske Storloge startede sit arbejde i 1717,
da var der kun EN grad, - nemlig Lærlingegraden.

Men rimeligt hurtigt udvikler denne grad sig til to grader, - hvilke to grader, – det hersker der til tilsyneladende en del tvivl om, - personlig er jeg af den opfattelse, at der var tale om en Lærlingegrad, - og en Mestergrad.

Først senere, opdeler man så Lærlingegraden i en Lærlingegrad og en Svendegrad.

Man ved, at fra omkring år 1725-1726 arbejder mange loger med tre grader, – de såkaldte tre symbolske grader, eller håndværksgrader.

Da Schröder skabte sit ritual, benyttede han alle de frimureriske ritualer og afsløringsbøger, som han kunne komme i besiddelse af, - og det var ikke så få.

 

torsdag den 18. november 2010

Hvad er frimureri ?
I familiens er det godhed.
På arbejdsmarkedet er det ærlighed.
I samvær med andre er det høflighed.
Bland kollegaer er det anstændighed.
I mødet med en ulykkelig er det medlidenhed.
I mødet med den svage er det hjælp.
I mødet med den stærke er det tillid.
I mødet med den heldige er det glæde.
I mødet med en angrende er det tilgivelse.
I mødet med uretfærdighed er det modstand.
Mod lovene er det lydighed.
Mod Gud er det ære og kærlighed.

søndag den 3. februar 2008

Schröder


Friedrich Ludwig Ulrich Schröder


Tysk dramatiker, skuespiller, instruktør og teaterleder.
Født 2.11.1744 – død 3.09.1816.


Blev den 8.11.1774 optaget i logen ”Emanuel zur Mainblume” under Storlogen af Hamburg.

Han blev den 24.8.1787 logens Ordførende Mester. Den 24.4.1799 blev han Deputeret Stormester og den 28.6.1814 Stormester for Storlogen af Hamburg.


Storlogen af Hamburg havde været med i arbejdet under Stricte Observans, men forlod dette system efter frimurerkonventet i Wilhelmsbad den 16.7.1782.


Storlogen nedsatte herefter et udvalg som skulle skabe et nyt ritual for Storlogens loger, et ritual der kun skulle beskæftige sig med de tre Johannesgrader. Schröder blev formand for dette udvalg.


Den 30.03.1798 trak Schröder sig tilbage som leder af teatret i Hamburg, og brugte nu al sin tid på at arbejde på det ny ritual. Han rejste rundt i Tyskland og talte med fremtrædende tyske frimurere og han indsamlede alt relevant materiale.


I år 1800 afsluttede Schröder sit arbejde med at skabe et nyt ritual, for de tre Johannesgrader, ud fra de gamle engelske ritualer, - hele Schröders frimureriske grundtanke hviler på Br. James Andersons Konstitutionsbog med "Frimurerens gamle Pligter - the old charhes".


Målet for Schröder havde været at skabe et ritual, som kunde virke på brødrenes sind ved sin klarhed, sin enkelhed, sin harmoniske skønhed, og sin indre sandhed.

I Schröders Ritual mærkes tydeligt, at målet er at opdrage menneskene til en moralsk livsførelse hér på jorden. Derfor er benyttelsen af symbolerne i Schröders Ritual forsøgt tilpasset, så de også kan benyttes af brødrene ude i det profane verden, - og på grund af symbolers enkelhed, så forstås de let, derfor huskes de, og dukker op i Br. bevidsthed, når de står på skillevejen mellem godt og ondt, skønt og grimt, sandt og usandt. Herved bliver symbolikken en moralsk ledetråd for hver enkel Br. i hans arbejdet på at lære sig selv at kende – hermed ledetråde i hans egen opdragelse og selv forædling.


Det nye Schröder Ritual blev godkendt og indførtes i Hamburgs Loger den 29. juni 1801. Ritualet blev ligeledes taget i brug af mange andre tyske loger.
Den første trykte udgave af ritualet udkom i 1816, med de små ændringer og tilføjelser der var sket siden 1801.


Da Schröder var en af datidens største skuespillere samt en dygtig instruktør, så kan disse egenskaber ses og høres i hans ritual. Derfor kræver logearbejdet efter det Schröderske Ritual, en logeledelse med ”lidt særlige” egenskaber.
Det er dette Schröder ritual, fra 1801, som Johanneslogeforbundets loger arbejder efter.

fredag den 1. februar 2008

Frimureri


Frimureriets store hemmelighed.


Frimureriets store hemmelighed er - at der ikke findes nogen hemmelighed.

En del mennesker er af den opfattelse, at frimureriet er verdens mest hemmelige organisation.

Men ... det er en myte, godt nok en myte som mange forfattere lever højt på.

Sandheden er imidlertid, at de forskellige frimureriske organisationer MEGET gerne vil fortælle om hvad de står for, - man behøver blot at gå en tur på nettet.

Men ... der er alligevel grænser for hvad frimureriet vil fortælle, og grænsen ligger netop ved det som mange opfatter som en hemmelighed, nemlig ved hvordan man bliver optaget i frimureriet, altså den ceremoni og det ritual der benyttes.

Hvorfor ønsker frimureriet så at "hemmeligholde" netop dette?

Fordi der er tale om ceremonier og ritualer som ikke kan beskrives, men skal OPLEVES.

Altså ingen hemmeligheder, - men store oplevelser.

Prøv at stå alene en stjerneklar nat og nyd den storslåede stjernehimmel, muligvis også et stjerneskud. Gå så ind og prøv at fortæl hvad du har oplevet ...

Det kan faktisk ikke lade sig gøre, - men tag en ven med ud i natten, og giv ham den samme oplevelse, så har i noget, i sammen kan tale om.

onsdag den 21. november 2007

Frimureri









Hvad er frimureri?



Dette spørgsmål har man gennem tiderne forsøgt at besvare på mange måder, -


og et flere hundrede år gammelt svar, - som stadig har sin rigtighed, lyder …
frimureriet er et moralsystem indhyllet i allegorier og belyst ved symboler”.



Man kunne også sige, at frimureriet ønsker at forene mænd, der under broderlige former og gennem smukke ritualer, tilstræber en åndelig fordybelse og en menneskelig forædling.

Frimureriet er et af verdens ældste eksisterende broderskaber eller sammenslutninger af mænd, der søger et fællesskab, hvor man kan lægge hverdagens stress bag sig og hente nye kræfter og inspiration.

En del mennesker – uden kendskab til frimureriet – har en ide om, at frimureriet er en hygge forening for gamle mænd, der kun har det ene ønske, at hjælpe hinanden - uanset omstændigheder og moralske konsekvenser.

Vi må som frimurere erkende, at vi til dels selv har skylden for denne, og mange andre, mærkelige og aldeles forkerte opfattelser.

Frimureriet har gennem årene været omgærdet af hemmelighedskræmmeri og mystik.

Vi har ganske enkelt ikke været dygtige nok til at fortælle om os selv, men denne fejl vil vi meget gerne forsøge at råde bod på. I dag fortæller vi gerne om frimureriet, - ja vi holder direkte informationsmøder.

Desværre er det sådan, at man ikke med sikkerhed har viden om, hvordan frimureri er opstået.

Der eksisterer flere forskellige teorier, - den teori jeg mener, er den mest sandsynlige, er følgende.

De ”operative” murere, altså de egentlige håndværks murere, havde i gamle dage sikkert indført nogle meget enkle optagelsesceremonier for lærlinge og frimurersvende, - og havde også indført nogle hemmelige tegn, således at de, når de rejste fra arbejdsplads til arbejdsplads, fra loge til loge, havde en måde, hvorpå de kunne vise, at de var uddannede fagfolk.

I 1600–tallet begyndte disse ”operative” loger så, lidt efter lidt, også at optage mænd, som ikke tilhørte det egetlige murerfag.

Herved var man gradvis ved at ændre logerne fra at være loger kun for murer håndværkere = ”operative” loger, til at blive loger af mere ”spekulativ” karakter.

Det man i de ”spekulative” loger prøvede at gøre, var at skabe mere helstøbte mennesker for således at bygge en bedre verden.

Da logerne stadig havde en tilknytning til murerhåndværket, skabte man en allegori over netop dét at opføre et bygningsværk, og gjorde denne allegori det til noget centralt i udformningen af det ny system.

Hovedkilden til allegorien stammer fra Bibelen, - og det bygningsværk som er bedste beskrevet i Bibelen – helt ned i detaljer, var Kong Salomos tempel, hvorfor dette tempel kom til at danne en slags baggrund for ritualet.

De gamle ”operative” logers administration kom på samme måde til at danne rammen for opbygningen af de ”spekulative” mures loger.

Det var en Mester – en Ordførende Mester - der ledede arbejdet, og til opsyn med arbejdet havde han to Bevogtende brødre, - desuden havde logen en Skatmester og en Sekretær.

Man lod også de ”operative” mures værktøjer indgå i de ”spekulative” loger, - men nu med en symbolsk betydning.


Organiseret ”spekulativt” frimureri begyndte med stiftelsen af en storloge, nemlig Storlogen af London, som blev stiftet den 24. juni 1717, hvor fire små loger i London sluttede sig sammen.

Herefter spredtes den frimureriske ide hurtigt rundt i verden

Den første Storloge, Storlogen af London indgik senere – i 1813 - i Den Forenede Storloge af England, - og fra denne Storloge har alle verdens regulære Storloger deres ”anerkendelse”.*

Det ”spekulative” frimureri var fra sin begyndelse i 1717 ikke tilknyttet nogen bestemt religion, men man krævede af en kandidat, der ønskede at blive optaget, at han skule have en tro på et Højere Væsen, en guddommelig skaberånd, lige som man gjorde kandidaten opmærksom på, at de frimureriske ceremonier omfattede bønner til dette Højere Væsen.

Det stod altså fra starten klart, at hvis man ønskede at dyrke sin religion, så måtte man gå til sin kirke, synagoge, moske eller tempel. Dét man kan få dér, kan frimureri ikke tilbyde et medlem.

Sådan er det også i dag. Frimureri tilskynder sine medlemmer til at blive bedre mennesker og borgere i samfundet, - og dermed bedre kristne, bedre jøder, bedre muslimer eller bedre udøvere af den religion, som de hver for sig bekender sig til.

I Danmark er frimureriets største og første symbol Bibelen.

Men da der overalt i verden er mange frimurere, som ikke er kristne, og for hvem Bibelen ikke er deres Hellige Bog, så får disse helt naturligt mulighed for at aflægge deres forpligtelse på den bog, som for dem og deres religion er hellig.*

Da frimureriet således omfatter mænd, som alle tror på et Højeste Væsens – dvs. Guds – eksistens, så vil det kunne skabe disharmoni, såfremt frimureri i sit ceremonielle arbejde ville bruge én bestemt religions betegnelse for Gud, - derfor benævner Gud som værende Universets Store Arkitekt eller Alle Verdeners Store Bygmester.

Alle Verdeners Store Bygmester er altså hverken en frimurerisk Gud eller et forsøg på at kombinere alle religioners Gud.

For den kristne er den Store Bygmester treenighedslærens Gud.

For jøden, hinduen, sikhen, muslimen osv. er den Store Bygmester betegnelsen for Gud, sådan som deres respektive religion opfatter og belærer om Ham.

Ved at bruge betegnelsen Alle Verdeners Store Bygmester, er mænd af forskellige religioner altså i stand til at dyrke deres respektive Gud uden at vække gensidigt anstød.

For at opretholde harmoni i en loge er det et grundlæggende princip, at man ikke diskuterer religion eller politik.

Et verdensfrimureri med international styrelse findes ikke.

Det enkelte lands frimurerorden er selvstædig med egen ledelse.
I Danmark er det Den Danske Frimurerorden der er ”anerkendt” som den regulære Storloge.


** Den Danske Frimurerorden
arbejder efter det såkaldte ”svenske system”, et højgradssystem med 11 grader.
Den Danske Frimurerorden ledes af Ordenens Stormester bistået af embedsmænd.
** Ordenen kræver af nye medlemmer at de er af kristen religion, og at de kan dokumentere
dette med en dåbsattest.

** Der findes dog to andre muligheder i Danmark – begge med gensidige overenskomster med
Den Danske Frimurerorden … disse to muligheder er:

** Det Danske Frimurerlaug
af Gamle, Frie og Antagne Murere
der arbejder i de tre oprindelige grader, og benytter et engelsk ritual.
Lauget kræver at nye medlemmer har en tro på et Højere Væsen.

** Johanneslogeforbundet
af Gamle Frie og Antagne Murere,
der arbejder i de tre oprindelige grader, og benytter et tysk ritual, det såkaldte ”Schröderske
ritual” fra 1801.
Forbundet kræver at nye medlemmer har en tro på et Højere Væsen.
** På biblioteket kan alle låne bogen ” I Guld og Himmelblaat”, der informativt fortæller om
frimureriet i Danmark gennem 250 år (1743-1993) – bogen er rigt illustreret i farver.

tirsdag den 13. november 2007

Johanneslogeforbundet af G. F. og A. M


Johanneslogeforbundet
af Gamle, Frie og Antagne Murere.



Johanneslogeforbundet er et samlende organ for tre loger, der i Danmark arbejder efter et tysk ritual, skabt i 1801 af Frederich Ulrich Ludvig Schröder.
Forbunbundet blev den 28. september 1959 tilsluttet Den Danske Frimurerorden, gennem en endelig - og fra begge sider – uopsigelig overenskomst.

Vor historie tager sin begyndelse i årene 1890 – 1891, hvor to frimurere, der var medlemmer af loger under Den Danske Frimurerorden, foretog sig noget ulovligt.






Disse to brødre besluttede sig nemlig for, at danne deres egen loge, og dannede Johanneslogen ”De tre Hjerter”, - en loge der kun skulle arbejde med de tre Johannesgrader.
Dannelsen af denne loge medførte, at de to brødre blev ekskluderet af Den Danske Frimurerorden.

Logen ”De tre Hjerter” var det man kalder en ”vinkelloge”, altså en uregulær loge, en loge der ikke havde et gyldigt konstitutionspatent.

Logen optog sin første broder den 24. juni 1891.
Det ritual logen benyttede, lå tæt op af det ritual, der blev benyttet i Den Danske Frimurerorden.

Selv om logen ”De tre Hjerter” startede som en lille vinkelloge, så var der styr på sagerne, og logens medlemstal voksede stødt.
I 1894 havde logen ca. 130 brødre, og man begyndte at arbejde på, at få logen godkendt – altså at skaffe logen et patent – en konstitution.

Dette arbejde skulle vise sig at være mere end vanskeligt.

Den Danske Frimurerorden ønskede ikke at have noget med logen at gøre, - derfor rettede logen henvendelser til andre sider og andre lande, og fik endelig – i 1899 - kontakt med Storlogen af Hamburg.

Denne kontakt skulle vise sig at få stor betydning, for nu begyndte det hele at tage form.

Logen ”De tre Hjerter” forhandlede med Storlogen af Hamburg om, hvordan den danske loge kunne blive anerkendt, - og disse forhandlinger førte til, at man blev enige om, at 11 af logens brødre, skulle udtræde af logen ”De tre Hjerter” – derefter skulle de tage til Hamburg, og her skulle de optages i logen ”Ferdinande Caroline”.

Det endte med at 9 af brødrene fra logen ”De tre Hjerter” lørdag den 07. juli 1900, blev optaget i logen "Ferdinande Caroline, og den følgende dag, søndag den 08. juli 1900, fik de deres II. og III. grad, efter det Schröderske ritual.

Disse ni danske brødre var nu medlemmer af en anerkendt tyske loge, "Ferdinande Caroline", - og næste skridt var, at ansøge "Storlogen af Hamburg" om et konstitutionspatent, til at oprette en loge i København, - til afløsning for logen ”De tre Hjerter”.

Den 17. november 1900 meddelte Storlogen af Hamburg tilladelse til, at oprettede en loge i Danmark, der skulle arbejde i de tre Johannesgrader og efter Schröders ritual.
Den ny loge fik navnet "Christian til Palmetræet", - og logen blev indviet den 17.01.1901.

Logen "Christian til Palmetræet" voksede, og man begyndte at tænke på at få patent, til oprettelse af endnu en loge.
Efter samtaler med "Storlogen af Hamburg", i efteråret 1921, blev man enige om at oprette ikke en, men to nye loger, - herved ville de tre danske loger, kunne danne et logeforbund, - en "Provincialloge” under "Storlogen af Hamburg".

Den 01. oktober 1921 udstedte Storlogen to nye patenter, til oprettelse af logerne ”De gamle Pligter” og "Ygdrasil". Begge loger blev indviet den 28. juni 1922.

Under 2. verdenskrig blev det nødvendigt at indstille det frimureriske arbejde, og da man efter krigen skulle genoptage arbejdet, var det kun logen "De gamle Pligter" der kunne samle brødre nok til at komme i gang.

I december 1956 vedtog brødrene i logen ”De gamle Pligter”, at man skulle forsøge at få et udvidet samarbejde med Den Danske Frimurerorden – og i marts 1959 var man nået frem til et tilfredsstillende resultat, og den 28. september 1959 indgik man en overenskomst med Ordenen, - og afsluttede på retmæssig vis tilhørsforholdet til tysk frimureri.

Da vi blev tilsluttet Den Danske Frimurerorden i 1959, var det kun logen "De gamle Pligter", der var arbejdende, de to andre loger var stadig hvilende.

Den første af de hvilende loger, der kom i arbejde igen, var logen "Ygdrasil", der startede sit arbejde den 14. maj 1985 i Århus.

Den 12. september 1987, kunne logen "Christian til Palmetræet" genstarte sit arbejdet i København.

I dag er Johanneslogeforbundet et selvstændigt logeforbund, - tilsluttet "Den Danske Frimurerorden".

Johanneslogeforbundet har sin egen ”Forfatning og Vedtægter” - og de Ordførende Mestre i forbundets tre loger danner, sammen med en Forbundsmester, et Forbundsråd, der udgør Johanneslogeforbundets ledelse.