Den 7-armede Lysestage.
Jeg er den lykkelige ejer af en pæn 7-armet lysestage,
også kaldet Tempelstage, - og jeg har egentlig altid været lidt fascineret af
denne, - hvorfor egentlig?
I mange kirker står der en
7-armet lysestage på alteret, - efter min mening hører den ikke hjemme der.
Men, - der er vist en
fornuftig forklaring.
Når der på alteret i danske
kirker kan stå en 7-armet lysestage, så er det muligvis en skik der er indført omkring
1890.
I 1861 fik N. F. S. Grundtvig
(1783-1872) en sådan lysestage foræret, i anledning af hans 50 års jubilæum som
præst.
Denne stagen blev så i 1890
skænket til Marmorkirken (Frederiks kirke) i København af Grundtvigs enke, Asta
Grundtvig, - og stagen er senere kopieret i et stort antal og solgt til mange
kirker i Danmark, som en slags ”Grundtvigsminde”.
Den 7-armede lysestage
(Menorah) er helt klart af jødisk oprindelse, -
og sandsynligvis det ældste
kendte jødiske symbol, - et symbol på Guds nærvær som Israel lys.
Denne lampe skulle konstant
være tændt som et symbol på det jødiske folks uslukkelige tro på Gud.
Lampen var en olielampe, hvor
hver af de syv lamper var formet som en mandelblomst, - og der måtte kun
benyttes den fineste jomfru-olivenolie i lampen.
I dag er den 7-armede lysestage Israels
nationalsymbol, -
og er sammen med Davidsstjernen, - jødedommens to vigtigste symboler.
Lysestagen optræder i Israels
våbenskjold og stjernen i Israels flag.
I Anden Mosebog, kapitel 25,
kan man læse både om hvordan pagtens ark skal se ud, - og om hvordan den
7-armede lysestage skal se ud.
I Første Kongebog, kapitel 7,
kan man læse om det tempel som Salomo opfører, - og i vers 49 om de 10 stk.
7-armede lysestager i templet.
I Zakarias Bog, kapitel 4,
kan også læses om lysestagen, - hvis syv lys er Herrens øjne, som søger ud over
hele jorden.
I Johannes Åbenbaring Kapitel
1 vers 12-16, fortælles om syv guldlysestager og om syv stjerner som Kristus
har i sin højre hånd.
Da Jerusalem i år 586 f.Kr.
blev indtaget af den babylonske konge Nebudkanezar, blev lysestagerne ført til
Babylon som et krigsbytte.
Sene opførtes et nyt tempel i
Jerusalem, og også i dette tempel havde man en 7-armet lysestage. Denne forsvandt år 168 f.Kr., da den syriske
konge Antiochos Epifanes erobrede Palæstina, og i jødernes tempel rejste et
alter for Zeus.
Under Judas Makkabæus
erobrede jøderne i år 165 f.Kr. igen deres frihed.
Templet i Jerusalem blev renset,
- og atter kom der en 7-armet lysestage ind i templet, - denne lysestage var
dog kun i tin, overtrukket med guld, - de tidligere stager havde alle været
udført i ren guld.
I år 66-70 e.Kr. blev
Jerusalem indtaget og plyndret af romerne, og den sidste jødiske lysestage blev
ført til Rom, hvor kejser Vespasian senere, omkring år 75, anbragte den i ”Fredens
Tempel”.
Hvor lysestagen så senere er blev
af, er der ingen der ved.
Det eneste "spor" af jødernes sidste
7-armede lysestage, er et relief på indersiden af Titusbuen i Rom. På dette ses
tydeligt den syvarmede lysestage, som romerske soldater bærer med hjem fra
krigen i Judæa.
Traditionerne siger dog, at lysestagen
fra Rom blev ført til Kartago (Tunesien), af den kristne vandalerkongen Geiserik, der i år 455
plyndrede Rom.
Fra Kartago kom lysestagen så
senere til den kristne kejser i Konstantinopel (i dag Istanbul), hvorfra den som
en gave kom tilbage til den kristne menighed i Jerusalem.
Jøderne bruger den 7-armede lysestage, men de tænder kun
6 af lysene, da de venter på Messias´ komme.
Som kristne tænder vi alle 7 lys, for vi tror, at
Jesus er vores Messias, som allerede er kommet til os.
Det 7-armede lysestage kan
ses som livets træ i paradisets have, - det træ som bar frugter, der gjorde at
man fik evigt liv, - eller lysestagen kan ses som verdenstræet, hvis rødder er
i de dødes rige, og hvor træet er verdens midtpunkt, med sin krone der rager
ind i himmelen, - ved himlens midtpunkt, Nordstjernen.
Til syvende og sidst, kan der
lægges meget i tallet syv, - og i lys.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar